Hvert år kommer elregningen som en overraskelse for mange mennesker. Elforbruget er et skjult forbrug, modsat eksempelvis dit benzin forbrug – Kører du mere opdager du hurtigt at du bruger flere penge. Ved elregningen er det lige modsat – Du får ofte en overraskelse når årsafregningen kommer.

For det meste betales dit elforbrug jo via. elregningen – Baseret på det elforbrug du har haft det sidste år. Men hvis du pludselig bruger mere el, så stiger regningen ikke med det samme, og hvis du ikke selv overvåger din elmåler vil du måske få en god – eller ubehagelig overraskelse når aflæsningskortet fra elselskabet dumper ind gennem brevsprækken.

Der kan være mange grunde til at elforbruget stiger eller falder. Dels kan der være adfærdsmønstre i din husstand der ændres. Måske er I blevet flere, har fået børn, akvariefisk, ny tørretumbler eller lys i haven? Der kan rent faktisk også være fejl i anlæg som gør, at elforbruget stiger voldsomt – og for det meste hænger du altså på regningen selvom det øgede forbrug skyldes en fejl i et apparat. Der er også set eksempler på kæmpe elforbrug, fordi man måske har kørt med en varmeblæser i en periode – Noget som man måske ikke lige tænker over bruger rigtig meget strøm.

Sådan sparer du penge på elregningen

Når du vil spare på elregningen gælder det selvfølgelig om at få forbruget nedad. Det kan du gøre ved at huske at slukke for apparater når de ikke bruges, at tørre tøj udendørs osv. Men du kan rent faktisk også spare penge ved at købe strømmen et andet sted end du plejer.

[box type=”info”]Du kan blandt andet indmelde dig i en forbrugerforening som Samenergi.dk – De lover besparelser på op til 36% Læs mere[/box]

Selvom det måske kan synes underligt, kan du vælge at købe strømmen hvor du vil. Der er nemlig indført et liberalt elmarked, hvor du frit kan vælge udbyder. Bor du i Nordjylland er der for eksempel ikke noget i vejen for at købe strøm gennem Sydenergi eller TRE-FOR, som jo egentlig holder til i det sydlige Jylland. Den strøm du køber kommer formentlig ikke fra Sønderjylland – Den kan lige så godt komme fra norsk vandkraft, tysk atomkraft eller måske en havvindmølle i Vesterhavet.

Hvor meget kan man spare ved at skifte elselskab

Det er svært at give et nøjagtigt tal for, hvor meget du kan spare. Det afhænger helt af din nuværende elpris, samt ikke mindst hvordan du vil afregne elektriciteten hos den nye udbyder. Der er nemlig mulighed for at få besparelser ved at lægge sig fast på en pris for en længere periode – følge spotmarkedet eller måske har du et ønske om at en del af din strøm skal komme fra vindenergi?

Derfor er du nødt til at kende din nuværende elpris, og så kontakte nogle andre udbydere for at få et tilbud ud fra dit nuværende forbrug. Et godt værktøj til at sammenligne elpriser er elpristavlen.dk

[box type=”info”]Det er kun en del af elprisen du kan spare penge på. Prisen pr. kWh indeholder blandt andet en masse afgifter – Dem kan du ikke spare ved at skifte selskab.[/box]

På Elpristavlen.dk sammenlignes elpriser hos alle danske leverandører – Du kan derfor let få et overblik, og indhente et mere nøjagtigt tilbud eller information fra dem du synes ser interessante ud. Klik her for at gå til Elpristavlen.dk og finde de bedste elpriser ud fra dit forbrug.

En anden mulighed er, at du tilmelder dig en forening, der arbejder for lavere elpriser til sine medlemmer. Et eksempel på en sådan forening er Samenergi.dk. Fordelen ved disse foreninger er, at de kan forhandle bedre priser hos elselskaberne, simpelthen fordi de udgør en stor kundemasse. Du kan læse mere på Samenergis hjemmeside.

Det er let at skifte elselskab

Nu kan det lyde som en besværlig omgang at skifte elselskab. Men rent fysisk skal der ikke ændres noget i din installation. Det eneste du skal gøre er at kontakte en ny udbyder, som så ordner alt det praktiske. Oftest er det eneste du skal gøre, at aflæse måleren, så ordner dit nye elselskab resten.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.