Bruger du elvarme, eller mangler du bare lige lidt ekstra varme i et eller flere rum? Så kan det være fristende at sætte en varmepumpe op, som kan give dig god og billig varme for en forholdsvis lav investering.

Men inden du går ud og køber en varmepumpe, kan du med fordel undersøge test af varmepumper, så du er sikker på at få en varmepumpe der dur, også når det bliver koldt.

Mange varmepumper står af når frosten bider

I mange byggemarkeder kan du få en varmepumpe til under 5.000 kr. Det kan lyde som et rigtigt godt tilbud, men de fleste gange er det også et lidt for godt tilbud.

For mange varmepumper lever dels ikke op til det, som producenten lover, og dels kan de simpelthen ikke levere varme, når der først bliver rigtigt koldt.

Køber du en billig varmepumpe kan du regne med, at den formentlig vil miste effekt når det bliver rigtig koldt.

En varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab. De mest anvendte varmepumper i danske parcelhuse er luft til luft varmepumper. De fungerer ved at suge varme ud af udeluften, og blæse denne varme ind i stuen.

En varmepumpe består af to dele, en inde- og en udedel. Rent praktisk virker en varmepumpe som et omvendt køleskab. I udedelen overføres der varme fra udeluften til kølevæsken i anlægget, som så overføres til inde-delen, hvor den kan blæses ud som varm luft.

Da der hives varme ud af udeluften, virker udedelen selvfølgelig kølende for den luft der suges igennem. Hvis der så samtidig er fugt i luften, kan du risikere at udedelen bliver indesluttet i en stor klump is. Er den først blevet bundfrossen ophører varmepumpen med at virke, og så er der kun hårtørreren der kan få gang i den igen.

I dyrere varmepumper er der indbygget automatik, der begrænser isdannelsen. Derved kan en effektiv varmepumpe også levere varme, selv når der bliver meget koldt.

Se test af varmepumper inden du køber

For ikke at købe katten i sækken, er det en rigtig god ide at undersøge markedet inden du går ud og køber en ny varmepumpe. Et godt sted at undersøge de forskellige mærker er Teknologisk Institut’s test af varmepumper. Her kan du se test af en lang række varmepumper.

Se aktuelle test af varmepumper på Teknologisk Instituts hjemmeside – Klik her

Dog skal du være opmærksom på, at de helt billige varmepumper normalt ikke bliver testet af Teknologisk Institut. Det er nemlig producenten der skal betale for testen, og ofte er det bedre for en billig varmepumpe ikke at blive testet, end at blive testet og fremstå som en elendig varmepumpe.

Lav din egen test af varmepumper

Overvejer du at købe varmepumpe kan du også selv sammenligne varmepumper. Der er nogle fælles parametre, som du forholdsvis let kan sammenligne, uden den helt store baggrundsviden.

Du bør kigge på:

  • COP – Cost of performance. Det er et tal for, hvor meget varme du får ud af en kWh el. De bedste varmepumper har en COP på omkring 5. Du skal dog lige huske på, at det altså er producenten selv der angiver dette tal, med mindre du kigger i Teknologisk Instituts test af varmepumper
  • Prisen er selvfølgelig en væsentlig faktor. Du bør afklare hvor meget du maks vil ofre, og så finde den bedste varmepumpe indenfor denne ramme. Dog bør du ikke købe de aller billigste varmepumper fra Bilka, Jem og Fix og den slags – De er penge ud af vinduet.
  • Støjniveauet – Hvor meget larmer indedelen? Dette er et tal der er angivet i dB – jo lavere jo bedre. Kan du opleve et anlæg i drift inden du køber er det absolut en fordel.

Når du kigger på varmepumper og andre elektriske apparater bør du altid huske på, at de tal der oplyses ofte er producentens egne tal. Eksempelvis er producenten altid meget optimistisk når det gælder en varmepumpes COP – Derfor er det en rigtig god at kigge på uvildige test af varmepumper inden du køber.

2 thoughts on “Test af varmepumper”

  1. Jeg ville bare pointere at det også er ret så vigtigt at kigge på garanti og tryghed ved installatøren, jeg valgte at bruge en lokal installatør der har eksisteret i mange år.

    Selvom de måske ikke er de billigste fik jeg den service og vejledning jeg kender fra dem, endvidere er det rart man først skal betale når varmepumpen er tilsluttet og idriftsat.

  2. Hej Energinfo.

    Tak for et godt site.

    Mvh
    Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *