Der er ikke noget bedre end at træde ind i bryggerset en kold vinterdag, smide de store støvler og mærke det varme bryggersgulv på fødderne. Mange danskere har indtrykket af, at gulvvarme hører jetsettet til. Men opfattelsen af at gulvvarme er meget dyrere end almindelig varme er ikke nødvendigvis rigtig. Selvom, at der kan være tilfælde, hvor det er dyrt at installere gulvvarme, behøver det ikke altid at være sådan. Med et smart system, kan du få billig gulvvarme og således spare penge på den almindelige varme. På den måde kan det faktisk i nogle tilfælde betale sig at bruge energien på billig gulvvarme i stedet for at tænde op for radiatorerne.

Fordele ved gulvvarme

Der er mange grunde til, at gulvvarme bliver stadig mere populært i nye huse og i forbindelse med renoveringer. Generelt giver gulvvarme en langt højere komfort i hjemmet i forhold til opvarmning med radiatorer. Dette skyldes bl.a. at varmen bliver jævnt fordelt i rummet i stedet for at komme fra enkelte steder, som det er tilfældet med radiatorer.

Derudover er det almindeligt kendt, at varm luft stiger til vejrs. Det betyder imidlertid, at den kolde luft vil være tæt på gulvet. Netop derfor er gulvvarme smart. Varmen kommer fra gulvet og vil starte med at varme den nederste del af rummet op, mens den varme luft langsomt vil bevæge sig op ad. På den måde undgå du, at der bliver fodkoldt i huset, og du kan uden problemer bevæge dig barfodet rundt i huset.

Sådan etableres gulvvarme

En stor fordel ved gulvvarme, er, at du ikke behøver at få en fagmand til at gøre alt arbejdet. Så længe, der er tale om et lukket system, kræves der ikke nogen autorisation for at lægge guldvarme, og du kan dermed gøre en stor del af arbejdet med at installere gulvvarme selv. Er der derimod tale om en tilkobling til det øvrige varmesystem, skal den elektriske installation og tilkoblingen af cirkulationspumpen udføres af en elinstallatør.

Der findes forskellige måder at etablere gulvvarme på, der alle er forskellige i pris. Den første og dyreste gulvvarme sker ved at bruge elvarmekabler, som holder gulvet varmt året rundt, men denne løsning giver høje priser på elregningen. Et anden – og billigere – system er at koble centralvarme-forsyningen til gulvet. Det betyder, at du kan få en dejlig gulvvarme så længe, du fyrer. Den sidste løsning er ideel, fordi du på den måde kan skabe et billigt gulvvarmesystem, der samtidig giver komfort i hjemmet på den årstid, hvor gulvvarme er allermest vellidt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.