Der er ikke noget så hyggeligt som ilden der knitrer i brændeovnen, og så gør det jo heller ikke noget at det ofte er billig varme der kommer ud af brænde til brændeovnen.

Dog er der meget forskellige priser på brænde til brændeovnen, så det kan godt betale sig at se sig lidt for, inden man går ud og handler. Hvis du bare bruger brændeovnen af og til som en hyggespreder, så er der måske ikke så meget ide i at jagte det billige brænde til brændeovnen, men hvis brændeovnen erstatter en anden opvarmningskilde kan der være rigtig god ide, i at se sig for inden man købe brænde.

Forskellige steder at købe brænde

Der er mange forskellige steder du kan købe brænde til brændeovn. Så hvad du vælger afhænger selvfølgelig både af dit forbrug, og hvad du har mulighed for at opbevare og håndtere. Har du kun en cykel er det måske ikke smart at gå efter selv at hente brænde i skoven – Det bliver til nogen ture frem og tilbage. Så kan det være en god forretning at bestille brænde hos en leverandør.

Brænde til sommerhuset

Har du lejet et sommerhus med brændeovn? Så kan du med fordel købe en sæk brænde i nogle af de mange boder, der er sat op langs vejene i sommerhusområderne. Her giver du typisk 20-50 kroner for en sæk brænde, og der er ofte penge at spare hvis du køber to sække.

Det er bestemt den dyreste måde at købe brænde på, men når man er i sommerhus er der jo heller ikke meget ide i at købe et palletårn med brænde, hvis det blot er for en uge – Så kan der være god logik i blot at købe en enkelt sæk brænde til brændeovnen.

Brænde i byggemarkedet

I de fleste byggemarkeder kan du efterhånden købe brænde – Enten som bestillingsvare eller også kan du afhente i byggemarkedet. Brændet sælges oftest som stablet i palletårne. Priserne ligger omkring 1900 kr for 2 rm.

Køb brænde til brændeovn på nettet

Der er efterhånden rigtig mange forhandlere af brænde på nettet – og derfor er der også stor konkurrence om kunderne. Det giver gode billige priser på brænde til brændeovnen. Ofte kan det godt betale sig lige at checke et par netbutikker inden du bestiller brænde. Der kan være flere hundrede kroner at spare på det samme brænde.

Du skal selvfølgelig også lige holde øje med fragtpriser. Nogle tager penge for levering, andre har helt gratis fragt, og endelig er der af og til mulighed for at få gratis levering hvis du køber for et vist beløb. På internettet kan du få en rummeter mere, sammenlignet med byggemarkedspriserne. 3 rm ask koster typisk 1800-2000 kr inkl. levering.

Hent selv brænde i skoven

Er du til frisk luft og motion? Så kan det være en god forretning selv at hente dit brænde i skoven. Du må naturligvis ikke bare køre i skoven med en trailer – Du skal sørge for en aftale med skovejeren.

Hvis du ikke er bange for at tage fat, er der også gode muligheder for at få gratis brænde. Rundt omkring i villahaverne står der nemlig rigtig mange træer, som ejerne egentlig gerne vil have væk, men som ikke selv har lyst til at gå i kast med opgaven som skovarbejder. Hvis du fortæller din omgangskreds at du er interesseret i at fælde træer, og rydde op efter dig er der gode muligheder for at få gratis brænde til brændeovnen.

One thought on “Spar på brænde til brændeovn”

  1. Hej
    Jeg har købt brænde online i brændetårn 2 gange med den samme fine service og flinke mand ved leveringen. Det kan jeg godt anbefale …

    Hilsen Arne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.